Susannesholm Ådalslam

 

Lige fra vi flyttede ind på gården har vi haft får med lam til at afgræsse arealerne ned mod åen i sommerperioden.

 

Dette skyldes ikke mindst, at fårene er meget effektive til at bekæmpe bjørneklo, som har været et problem på disse arealer. På den måde undgår vi at bruge kemi til at forsøge at holde bjørnekloerne i ave. Vores erfaringer er, at de bedste dyr til at lave denne form for naturpleje er krydsninger af forskellige fåreracer. Det, at se får og lam gå direkte til angreb på bjørneklo-planter er den dag i dag stadigvæk ganske imponerende.

 

Om folk kan lide lam eller ej er jo en smagssag. Vi har dog gjort os den erfaring, at måden hvorpå lammene fordres gennem vækstsæsonen er af central betydning for smagen. Vores lam vejer typisk 20-30 kg slagtet.

Lammene fødes medio marts, og lukkes på græs i starten af april. I juli fravænnes de fra deres mødre inden slagtes omkring oktober måned.

 Susannesholm - Kolding Ådal  - Vranderupvej 122 - 6000 Kolding - Tlf. 22882832 - info@susannesholm.dk